Gå til hoved-indhold

Hotel Amerika

Smukke rammer omkring det gode værtskab

Allerede på vejen ind gennem den gamle bøgeskov kan du mærke pulsen falde. Uanset årstiden er naturoplevelsen altid smuk på vejen til hotellet. Indenfor oplever du en afslappet atmosfære, hvor den stemningsfulde indretning indbyder til ro og tid til at nyde den. 

Personalet er dedikeret og engageret. Og det ligger os meget på sinde at give dig en skøn oplevelse under hele dit besøg hos os. Hotel Amerika er 4-stjernet, rummer 67 værelser og 5 konference/møde-/festlokaler. I à la carte Restaurant Uafhængig tilbydes et varierende udvalg af autentiske retter med de bedste råvarer og inspiration fra skoven og området omkring Mariagerfjord. 

Hvorvidt du er ny gæst eller allerede har besøgt os tidligere, ser vi frem til at byde dig velkommen her hos os!

Hotel Amerika tilbyder:

• Stemningsfulde omgivelser og lokaler med en skøn atmosfære
• Restaurant Uafhængig - a la carte restaurant
• Hyggelig lobby med bar
• Rummelige og hyggelige værelser
• Gratis trådløst internet
• Gratis parkering samt mulighed for at oplade din el-bil
• Smukke vandre- og cykelstier i skoven lige udenfor døren, som fører til   Mariagerfjord og Hobro Havn
• Mulighed for badning fra den flotte cirkelbro ved Sildehagen

Book dit ophold Læs om hotellet